GODE RÅD OG PLEJE



Pas godt på din tandprotese for at opnå optimal brug og funktion




• God mundhygiejne er vigtig, så man undgår dårlig ånde. Skyl munden og protesen grundigt efter hvert måltid.


• En tandprotese skal børstes grundigt morgen og aften med en rigtig protesetandbørste og et specielt proteserensemiddel, der ikke skader protesen. Vi forhandler både protesebørster og specielle rensemidler.


• Alle mennesker har bakterier og svampesporer i munden. Madrester, der ikke fjernes, vil omdannes til hvide belægninger kaldet plak. Plakken vil sætte sig fast på protesen, og det kan give betændelse og svampeinfektioner i slimhinden. Det er vigtigt at børste gummer og gane med en blød tandbørste for at renholde denne samt stimulere blodcirkulationen.


• Har man delprotese, er det vigtigt at bøjler og tænder holdes rene, så man undgår caries i bøjletanden.


• Hvis din protese sidder fast med implantater skal du være ekstra omhyggelig med din daglige hygiejne. En vedvarende god mundhygiejne vil holde dit tandkød og implantatet sundt og raskt. Rygning reducerer prognosen for at dine implantater bliver siddende. En god hygiejne kan være med til at sikre implantatet kan holde for livstid.


• Protesen kan gå i stykker, hvis man taber den ex. i håndvasken. Det kan undgås, hvis man fylder lidt vand i håndvasken, så protesen lander blødt. Er uheldet ude - kontakt os for reparation.


• Særlig vanskelige belægninger, tandsten og misfarvninger kan være svære at fjerne uden at beskadige protesen.

Her på klinikken kan du få renset og oppoleret din protese.


• Mund og slimhinder forandrer sig løbende med alderen. Det betyder, at protesen vil miste sin pasform. Hvis ikke protesen justeres, kan der op stå tale og tyggebesvær. Er man uheldig, kan der opstå tryksår, svampeinfektioner og muskelproblemer.


• Vi anbefaler et årligt eftersyn af tandprotesen.